Denne side bruger cookies. læs mere

Ballerup Rideklub

Klubnavn & cirka antal medlemmer

Ballerup Rideklub - Cirka 550 medlemmer

Oplevelse af den gratis præsentation i rideklubben

Vi havde en forventning om en overordnet præsentation af systemet, men fik en meget grundig gennemgang. Blev mødt af super søde og professionelle folk, der gav sig god tid til at forklare os de forskellige ting systemet kan. Derudover fik vi en fornemmelse for at systemet havde så mange muligheder, at det kunne passe til vores store rideklub. 

Hvilke udfordringer stod I med før skiftet til Zakobo?

Inden vi skiftede til Zakobo, havde vi et gammelt regnskabsprogram. Der blev brugt utrolig mange timer og dobbeltarbejde på administration, samt vi ikke havde mulighed for den direkte kontakt til vores medlemmer, som der er ved Zakobo. Vores hjemmeside trængte også til en fornyelse. 

Hvordan har Zakobo hjulpet jer?

Vi sparer timer på kontoret til det administrative, da vi f.eks slipper for at lave opkrævninger hver måned. Zakobo kører helt automatisk over kortbetaling. Derved bruger vi heller ikke ret meget tid længere på udeståender. 

Vi er ligeledes super glade for at afkrydsning af rideskolehold og timeregistrering af vores rideskoleheste kan foregå online - meget nemt at have en iPad med som underviser og hurtigt og nemt registrere. 

Og så er det fantastisk at vi kan nå ud til vores medlemmer på en meget nemmere og hurtigere måde. Det er muligt at differentiere i hvem man ønsker at sende meddelelser til - og de kan enten få den som nyhedsbrev, mail eller direkte som sms. 

Opstart & support

Det har taget os lidt tid at komme i gang med Zakobo. Vi er en stor klub, og meget der skulle sættes op til vores brug. Vi har generelt mange bolde i luften, og derfor lidt manglende tid til at sætte et helt nyt system i værk. Vi har dog fået stor hjælp fra Zakobo - og de har også været søde at komme ud flere gange og hjælpe os. Ligeledes har der været stor hjælp at hente, når vi har haft behov for tilpassede løsninger til lige vores klub. 

Vil du anbefale Zakobo til andre?

Vi kan kun anbefale andre at skifte til Zakobo - super service, fokus på de problematikker og særlige forhold der kan være i en rideklub og meget simpelt og brugervenligt - både for klubben, men også medlemmerne.

Jeanette Andersen - Ballerup Rideklub