Dalumgaard Rideklub
Klubnavn & cirka antal medlemmer
Dalumgaard Rideklub. Vi har ca. 200 medlemmer.
Oplevelse af den gratis præsentation i rideklubben
Vi havde nok ikke de store forventninger inden mødet. Vi havde næste allerede besluttet os for at skifte til et andet økonomisystem, men var blevet kontaktet kort inden af Zakobo og tænkte at vi kunne da godt lige vente med at bestille til vi havde hørt hvad det var de kunne tilbyde. Det fortrød vi ikke. Vi var alle vildt imponeret over alle de ting systemet kunne. At vi pludselig kunne styre økonomi, hjemmeside, opstaldning og holdundervisning fra et og samme system var helt fantastisk og det tog os ikke mange dage at beslutte at det var dette system vi havde brug for.
Hvilke udfordringer stod I med før skiftet til Zakobo?
Vi kørte med et meget gammelt regnskabssystem, hvilket bl.a. betød at vi sendte vores fakturaer ud med posten. Det gjorde at vi have store restancelister og det var svært for os at få krævet vores penge ind, da fakturaen tit gik tabt i posten, posten kunne ikke finde adressen, folk fik ikke tømt deres postkasse osv. Derudover var vores hjemmeside også af en ældre dato og det var ikke nemt at rette noget på den.
Vores holdlister og ventelister foregik med gode gamle fysiske lister…så alt i alt var hele vores administrationssystem meget forældet. Efter vi har skiftet til Zakobo er vi mere eller mindre sluppet af med alle vores udfordringer. Vigtigst af alt så ved vi hvor mange penge der går ind til den første hver måned. Derudover har vi et godt overblik over vores hold og hjemmesiden er genial.
Opstart & support
Eftersom vi sendte alle vores fakturaer ud med posten var vi interesseret i så hurtig som muligt at få skiftet til det nye system. Den første måned blev brugt på at få sat den nye hjemmeside op med Simon og Martins hjælp. De lavede skabelonen til os og efter nogle få instruktioner var det super nemt at få siden sat op til at passe til vores behov. Hvis vi var i tvivl om det mindste ringede vi og fik straks hjælp og forklaringer til at komme videre. Der gik sjældent mange timer til man sendte en mail til man fik et svar – fantastisk service.
Mens vi gjorde hjemmesiden klar udleverede og sendte vi information ud til alle vores medlemmer om at få oprettet en profil og tilmeldt sig hhv. opstaldning og undervisning. Vi havde sat en deadline i midten af måneden sådan at vi havde 15 dage til at få de sidste medlemmer ind i systemet inden den 1. Det krævede en del opringninger, men det lykkedes at få alle ind og den 1. november ca to måneder efter vores første møde med Zakobo havde vi fået alle vores medlemmer ind i systemet.
Dette har naturligvis krævet en ekstra indsats fra vores side, men eftersom vi hele tiden har kunne få svar på vores spørgsmål og hjælp hvis der var problemer var det en overskuelig opgave.
Vil du anbefale Zakobo til andre?
Ja det vil vi helt klart og det har vi også gjort. Det er et fantastisk system og supporten er helt i top.
Linda Sandris Larsen - Dalumgaard Rideklub