Aftalevilkår for anvendelse af Zakobo
1. DEFINITIONER
1.1. Medmindre andet fremgår af teksten eller af omstændighederne i øvrigt, skal de nedenfor anførte definitioner være gældende i disse Aftalevilkår:
"Kunden/Brugeren" betyder den klub, forening eller organisation, som har afgivet en ordre til Zakobo.
"Zakobo" Zakobo ApS, CVR nr. 39840669, Wichmandsgade 5F st.tv, 5000 Odense C
"Aftalevilkår" betyder disse Aftalevilkår inklusiv (eventuelle) bilag.
"Ydelser"betyder en af Zakobo tilbudt ydelse, på baggrund at en ordre afgivet af Kunden. Zakobo-systemet er et serverafviklet program (software), der stilles til rådighed som en online service (Software as a Service – SaaS)
2. PERSONOPLYSNINGER
2.1. I relation til vores Ydelse behandler vi almindelige personoplysninger om vores kontaktpersoner.
Personoplysninger som Zakobo er dataansvarlig for, er reguleret i vores persondatapolitik, som kan læses her
2.2. QuickPay ApS benyttes som betalingsgateway. QuickPay ApS er ansvarlig for den krypterede transaktion mellem Medlemmernes den enkelte brugers betalingskort og Nets A/S. Om QuickPays behandling af personoplysninger henvises til QuickPays persondatapolitik.
3. GYLDIGHED
3.1. Nedenstående Aftalevilkår er gældende, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem Zakobo og Kunden.
4. PRISER
4.1. Alle priser ekskl. moms. Se vores aktuelle priser her
4.2. Betaling for anvendelsen af Zakobo sker ved licensbetaling, som er beregnet på baggrund af antallet af medlemmer hos Kunden.
4.3. Zakobo er berettiget til at justere prisen på baggrund af antallet af medlemmer både i op- og nedadgående retning.
4.4. Pris pr. sendt SMS kr. 0,59 er ikke inkluderet i licensen.
4.5. Ved indgåelse af aftale betaler Kunden for oprettelse (opstartspakke) samt brug (licens) resten af kalenderåret. Hvis aftalen bliver indgået i fjerde kvartal betales der licens for indeværende år, samt næstkommende års licens.
4.6. Licensprisen reguleres en gang årligt den 1. december i overensstemmelse med nettoprisindekset, dog minimum 5%.
Zakobo har en aftale med Quickpay som gør det billigere for organisationen at have en Quickpay aftale igennem Zakobo end normalt. Organisationen betaler kr. 60,- pr. måned til Zakobo. Zakobo står for betaling til Quickpay for organisationens brug af transaktioner og abonnement.
4.7. Nye standardfunktioner og udviklinger i Zakobo integreres uden beregning i organisationens system.
5. ORDRER
5.1. Alle tilbud fra Zakobo, herunder tilbud som fremgår af hjemmesiden www.zakobo.dk, er ikke bindende for Zakobo førend Zakobo har accepteret ordren.
5.2. Når Kunden har afgivet en ordre, kan Kunden ikke foretage ændringer i denne, herunder ændringer i forhold til specifikationer, medmindre dette accepteres af Zakobo.
6. OPSIGELSE
6.1. Ved afgivelse af bestilling overfor Zakobo træder abonnementet til Zakobo i kraft og løber uafbrudt, indtil det opsiges.
6.2. Abonnementsaftalen kan til enhve6.2.r tid opsiges af brugeren eller Zakobo med et forudgående skriftligt varsel på 6 måneder til udløbet af en kalendermåned. Disse regler kan justeres i særskilt skriftlig aftale.
6.3. Hvis brugeren misligholder denne abonnementsaftale, kan Zakobo uden varsel bringe aftalen til ophør og spærre brugerens konto og adgangen til Zakobo. Misligholdelse af aftalen kan bl.a. foreligge ved betalingsmisligholdelse, misbrug af Zakobo, misbrug af Zakobo ApS’ varemærker eller ved brug af Zakobo i strid med aftalen.
7. OPSTART AF LEVERANCE
7.1. Opstarten kan være aftalt til en bestemt dato eller indenfor en fastsat periode. Der tages forbehold for ændringer i opstarttidspunktet.
8. BETALING
8.1. Faktura sendes særskilt via e-mail efter til den e-mailadresse, der blev oplyst ved oprettelsen.
8.2. Sidste rettidige betalingsdato er 8 dage efter fakturadatoen, medmindre andet er aftalt. Sker betaling ikke rettidigt, pålægges renter i overensstemmelse med reglerne i renteloven.
8.3. Ved fremsendelsen af rykkerskrivelser, pålægges et gebyr på kr. 100,00 pr. gang. For erhvervskunder opkræves ligeledes kompensationsbeløb på kr. 310,00 sammen med 1. rykkerskrivelse.
8.4. Et abonnement fornyes automatisk 1. januar hvert år, medmindre det er opsagt af Kunden. Her opkræves Kundens licens for hele kalenderåret samt eventuelt bagudbetalt forbrug for sidste periode.
9. ANSVAR
9.1. Zakobo er ikke ansvarlig for skader eller fejl, som skyldes anvendelse af Zakobo-systemet.
9.2. Kunden er selv ansvarlig for sikkerheden i det kodeord som er anvendt til at registrere sig med, samt til Zakobo-systemet. Zakobo kan ikke gøres ansvarlig for uberettigede transaktioner, der indgås ved brug af brugerens navn og kodeord.
9.2. Zakobo kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab eller følgeskader, medmindre Zakobo har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
9.3. Zakobos erstatningsansvar for ethvert krav er i alle tilfælde begrænset til det abonnements vederlag, der er modtaget for de seneste 3 måneders anvendelse af Zakobo.
9.4. Zakobo er ikke forpligtet til at yde erstatning for manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til aftalen, hvis dette skyldes forhold uden for Zakobos kontrol (Force Majeure).
10. DRIFT
10.1. Zakobo stræber efter så høj tilgængelighed som muligt, men stiller ingen garanti for oppetid. Kunden accepterer, at der kan forekomme visse driftsforstyrrelser.
10.2. Alt vedligeholdelsesarbejde samt opdatering vil blive varslet af Zakobo.
10.3. Vedligeholdelsesarbejde vil normalt foregå i tidsrummet kl. 23.00 til 05.00, men det kan være nødvendigt at foretage vedligeholdelsesarbejde i andre tidsrum, hvorved Zakobo-systemet kan være helt eller delvist utilgængelig for organisationen.
10.4. Zakobo er ikke ansvarlig overfor Kunden ved nedetid, og intet krav kan rettes mod Zakobo som følge heraf.
10.5. Zakobo er ansvarlig for, at der løbende tages backup af Zakobos database.
10.6. Zakobo tilbyder support via telefon, e-mail og Facebook.
10.7. Zakobo svarer almindeligvis på supportspørgsmål inden for 24 timer, indenfor almindelig kontortid 8.00-16.00. Der tages forbehold for perioder med øget pres, hvor svartiden kan være forlænget.
11. KUNDENS DATA
11.1. Data som 11.1.Kunden 11.1.ind11.1. taster i Zakobo-systemet eller dennes brugere, er Kundens ejendom, og Kunden kan frit disponere over disse data. Kunden er selv ansvarlig for håndteringen af disse data, herunder for, at data behandles i overensstemmelse med relevant lovgivning.
11.2. Kunden kan til enhver tid selv eksportere de fleste af de indtastede data til henholdsvis Excel eller PDF.
11.3. Kundens data er placeret på en server hos Zakobo eller dennes driftsleverandør.
11.4. Zakobo opbevarer data fra nedlagte brugerkonti i mindst 90 dage efter ophør af abonnementsaftalen.
11.5. Ved indgåelse af aftale om anvendelse af Zakobo-systemet tiltræder Kunden en databehandleraftale mellem Kunden og Zakobo, der regulerer Zakobos rolle som databehandler for Kundens data.
12. KUNDENS ANSVAR
12.1. Kunden er ansvarlig for behandlingen af personoplysninger over for egne medlemmer, herunder indhentning af eventuelt samtykke.
12.2. Kunden har ansvaret for, at den gældende opsætning er tilpasset de data, der opbevares i systemet, samt at data og opsætning overholder gældende lovgivning.
12.3. Kunden er ansvarlig for alle handlinger, der foretages i systemet.
12.4. Kunden er ansvarlig for korrektheden af de data, som indtastes i Zakobo-systemet, herunder at oplysningerne er ajourført.
13. UNDERLEVERANDØRER
13.1. Zakobo-systemet driftes af Zakobo eller en af vores samarbejdspartnere. Zako13.1.bo kan til enhver tid anvende eksterne leverandører til at varetage opgaver, som Zakobo anser for nødvendige i relation til driften af Zakobo-systemet. Det er ikke muligt for brugeren selv at drifte Zakobo-systemet.
14. ÆNDRINGER
14.1. Zakobo forbeholder sig retten til at ændre disse Aftalevilkår. Den til enhver tid gældende version er tilgængelig på www.zakobo.dk
15. FORBUNDSSAMARBEJDE
15.1. Zakobo har indgået samarbejde med en række forbund i Danmark, som giver Kunden rabat på både licens og opstartspakkerne. Forbundssamarbejdet vil fremgå af tilmeldingen, hvor der er indgået et relevant forbundssamarbejde.
15.2. Kunden accepterer at deres medlemmer ved profiloprettelse på hjemmesiden bliver bedt om et samtykke til at forbundet må kontakte det enkelte medlem.
15.3. Om forbundets adgang til personoplysninger henvises til samtykketeksten ved brugeroprettelsen.
16. LOVVALG OG VÆRNETING
16.1. Nærværende Aftalevilkår er underlagt dansk ret og enhver tvist, der opstår omkring et aftaleforhold underlagt nærværende Aftalevilkår, og som ikke kan løses i mindelighed, skal indbringes for de civile domstole med Retten i Odense som værneting.